Astas have - Amager
Velkommen til Astas Have
VIBO opfører Astas Have på Amager – et nyt alment boligbyggeri med fokus på fællesskab, kvalitet og grønne uderum. Projektet omfatter 31 almene boliger, primært familieboliger, som bliver en del af et samlet boligmiljø med både almene og private boliger.
Boligerne opføres i 4–5 etager og indrettes som lyse, moderne hjem med funktionelle planløsninger og godt dagslys. Mange boliger får altan eller fransk altan med udsigt til et grønt og roligt gårdrum. Den eksisterende bygning på Sundholmsvej 57 bevares og bliver en del af bebyggelsen.
Seks af de 31 boliger opføres som billige boliger efter aftale med Københavns Kommune på 49 - 50 m², mens de øvrige bliver familieboliger på 86 - 113 m².
En fælles gårdhave bliver et naturligt samlingspunkt med grønne opholdsarealer, plantebede, små terrasser og cykelparkering. I stueetagen etableres desuden et fælleslokale til afdelingsmøder og sociale aktiviteter.
Byggeriet er i gang, og indflytning i marts 2027.
Fakta
-
31 almene boliger
-
25 familieboliger på 86 -113 m²
-
6 små boliger på 49 - 50 m²
-
4–5 etager
-
Fælles gårdhave og fælleslokale
-
Indflytning: marts 2027
-
Beliggenhed: Amager, København
Skriv dig op til Astas Have
Drømmer du om at bo i Astas Have på Amager? Her kan du se, hvordan du skriver dig op til boligerne.
Ventelisten til Astas Have åbner 28. oktober 2026, og udlejningen af boligerne begynder januar 2027.
Sådan skriver du dig op
1. Meld dig ind i VIBO (køb et ansøgernummer)
For at kunne skrive dig op til boligerne skal du have et ansøgernummer i Boligforeningen VIBO.
2. Boligerne udlejes efter anciennitet og gældende regler
Boligerne udlejes efter anciennitet på VIBOs venteliste. Der er fortrinsret for nuværende VIBO-beboere, der har boet i VIBO i mere end to år og samtidig står på VIBOs venteliste. Ansøgere i arbejde eller under uddannelse har også fortrinsret, mens fortrinsret på baggrund af aldersbetinget pension kun gælder nuværende VIBO-beboere, der står på ventelisten.
Udlejningen sker efter aftalen mellem Københavns Kommune og VIBO.
3. Tilføj Astas Have til dine boligønsker (fra d. 28/10)
Ventelisten til Astas Have åbner fra d. 28/10-2026.
4. Du får besked, hvis du får en orientering om en ledig bolig i det nye år