Venteliste
Når du er skrevet op hos VIBO, står du på venteliste til ca. 6.000 boliger.
Der kan være lang ventetid til en bolig, og derfor er det en god idé at skrive dig op i god tid.
Du skal være fyldt 15 år for at kunne skrive dig op.
Når du søger en bolig, skal du melde dig som aktivt boligsøgende. Indtil da kan dit medlemskab stå i bero – det vil sige, at du ikke modtager boligtilbud, men du beholder selvfølgelig din plads på ventelisten alligevel.
Det er vigtigt at betale de årlige ajourføringsgebyr, ellers mister du pladsen på ventelisten.
Du vælger selv, hvilke boliger, du skriver dig op til. Se hvordan i vores spørgsmål og svar nederst på siden.
Når du har fået tilbudt en bolig i VIBO
Når du modtager en orientering om en bolig fra VIBO, skal du svare VIBO, så vi ved, om du ønsker boligen. Som oftest får flere ansøgere orientering om en ledig bolig på én gang.
Det er vigtigt, du svarer – også selvom du ikke står som en af de øverste på ventelisten til boligen. Ventelisteplaceringen vil altid være et øjebliksbillede og kan derfor kun betragtes som vejledende.
Du svarer ved at logge på Mit VIBO med MitID og vælge, om du ønsker boligen.
Er du i tvivl om noget, kan du kontakte VIBOs udlejningsafdeling, der kan hjælpe dig.
Intern venteliste
Bor du allerede i en VIBO-bolig (og det er dig, der står på lejekontrakten), kan du stå på den 'interne venteliste' og have fortrinsret til en anden bolig i VIBO.
Du skal have boet i en VIBO-bolig i 2 år for at stå på den interne venteliste – dog kun 1 år, hvis du bor i en ungdomsbolig.
Er du i tvivl om, om du står på den interne venteliste, er du velkommen til at kontakte VIBO. Se kontaktoplysningerne nederst på siden.
Fleksibel udlejning og skærpede udlejningskriterier
VIBO har indgået udlejningsaftaler med flere kommuner. Aftalerne fastlægger, hvordan familieboliger i de enkelte afdelinger udlejes, og hvilke kriterier boligsøgende skal opfylde.
Kriterierne kan ændre sig og bliver som udgangspunkt vurderet én gang årligt. Det er derfor vigtigt, at du altid orienterer dig om de gældende kriterier, når du søger bolig.
Fleksibel udlejning
I København, Frederiksberg og Høje-Taastrup er der aftaler om fleksibel udlejning. I Høje-Taastrup gælder det afd. 141 Charlottegårdsvej og afd. 830 Engelholm.
Ved fleksibel udlejning kan boligsøgende, der opfylder bestemte kriterier, få fortrin til en bolig. Kriterierne handler typisk om, at du er i arbejde eller under uddannelse.
Husk derfor at oplyse og løbende opdatere dine oplysninger under Mit VIBO, så de stemmer overens med din aktuelle situation.
Skærpede fleksible kriterier
I nogle af VIBOs afdelinger gælder der skærpede kriterier. Det betyder, at du som udgangspunkt skal opfylde en række krav for at komme i betragtning til en bolig.
De skærpede kriterier gælder i:
- Fredensborg Kommune: afd. 101 Islandshøjparken samt afd. 102 og 103 Nivåhøj
- Høje-Taastrup Kommune: afd. 121 og 135 Charlotteager
- Københavns Kommune: afd. 133 Tingvej
Kriterierne gælder både for boligsøgende og samlever/ægtefælle på den eksterne venteliste samt for ansøgere på den interne venteliste, ved boligbytte og ved brug af fortrinsret eller boliggarantibevis.
Som udgangspunkt skal følgende kriterier være opfyldt:
- Krav om arbejde, uddannelse eller aldersbetinget pension
- Krav om ren straffeattest for husstanden
- Krav om uddannelsesniveau over grundskoleniveau
- Alle skattepligtige i alderen 18-64 år, som ikke er under uddannelse, skal have en bruttoindkomst på minimum 25.311 kr. om måneden
Bor du allerede i den pågældende afdeling, er du ikke omfattet af de skærpede kriterier.
Yderligere krav i Charlotteager – afd. 121 og 135
For boliger i afd. 121 og 135 Charlotteager i Høje-Taastrup gælder der yderligere krav. Det betyder, at du både skal opfylde de skærpede kriterier ovenfor og de særlige krav for Charlotteager.
Her gælder blandt andet:
- Alle i husstanden i alderen 18-64 år skal have fast arbejde på mindst 25 timer om ugen eller være i gang med en uddannelse.
- Uddannelsen skal være SU-berettiget eller være omfattet af en lærlinge- eller uddannelsesaftale.
- Fleksjob på mindst 25 timer om ugen kan også opfylde beskæftigelseskravet.
- Arbejde skal dokumenteres med en ansættelseskontrakt. Ved fleksjob skal kommunens bevilling desuden dokumenteres.
- Alle i husstanden mellem 30 og 59 år skal have en uddannelse over grundskoleniveau.
- Alle i husstanden over 15 år skal fremvise straffeattest.
- Alle i husstanden mellem 15 og 64 år, som ikke er under uddannelse, skal have en gennemsnitlig bruttoindkomst på minimum 25.311 kr. om måneden.
Kommuner uden fleksibel udlejning
VIBO har også udlejningsaftaler med kommuner, hvor der ikke er fleksibel udlejning.
Det gælder:
Rødovre, Tårnby, Gribskov og Hillerød.
Du kan læse mere om de konkrete udlejningskriterier under Boligsøgning, når du vælger den afdeling, du er interesseret i.
Ofte stillede spørgsmål om boligsøgning og venteliste
Hvordan skriver jeg mig på venteliste hos VIBO?
Du kan skrive dig på venteliste hos VIBO fra du fylder 15 år.
Sådan gør du:
- Opret bruger på VIBOs selvbetjening. Tjek først, om du allerede har oprettet en bruger på din mailadresse ved at taste den i feltet "Har vi din mailadresse?". Det er vigtigt, der ikke oprettes to brugere med samme oplysninger. Ring til os på 33 42 00 00, hvis du er i tvivl.
- Køb derefter et ansøgernummer ved at lægge det i kurven i selvbetjeningen (OBS - hvis du bruger din mobil, skal du vende telefonen vandret for at kunne se kurven)

- Klik på 'Kurv' øverst på siden og vælg 'Vis kurven'

- Vælg 'Gå til kassen'

- Log ind med dine nye brugeroplysninger
- Betal for dit ansøgernummer - du har nu en plads på VIBOs venteliste.
- Du kan nu starte din boligsøgning ved at taste ønskede kriterier, ønsket postnummer eller vælge en bestemt afdeling i VIBOs selvbetjening.
Tilføj boligtyper til din boligsøgning
I VIBOs boligsøgning kan du vælge, hvilke boliger, du ønsker at skrive dig op til. Du kan definere, hvilket boligområde, du ønsker at søge bolig i, hvor stor en bolig, hvad du kan betale i husleje m.m. Klik på det lille 'Kurv'-ikon ud for de boligtyper, du ønsker at skrive dig op til.

Når du er færdig med at lægge boligtyper i kurven, skal du klikke på 'Kurv' øverst på siden og derefter på 'Vis kurven'.

Derefter går du til kassen og bekræfter dine valg.
Hvordan ændrer jeg mine boligønsker?
Husk altid at opdatere dine boligønsker, hvis de ændrer sig. Hvis du modtager boligtilbud på boliger, du ikke ønsker, risikerer du, at din venteliste sættes i bero.
Log på Mit VIBO, klik på 'Min side' og derefter på 'Tilpas mine boligønsker'.
Udfyld felterne – f.eks. hvis behovet for antal rum eller huslejeniveauet har ændret sig. Klik på 'Videre'. På denne måde fjernes de boliger, som ikke længere matcher dine boligønsker, helt automatisk.
Fjern boligtyper, du ikke længere ønsker at være skrevet op til
Log på Mit VIBO med MitID – klik på 'Min side' og derefter 'Boligønsker'.
Klik derefter på 'skraldespanden' ud for de boligtyper, du ønsker at fjerne fra din boligsøgning.
Er jeg aktiv eller ikke aktiv boligsøgende?
Du kan stå på VIBOs venteliste og optjene anciennitet, uanset om du er aktiv eller ikke aktiv boligsøgende.
Når du ønsker at være aktiv boligsøgende, kan du logge på 'Mit VIBO' og aktivere din boligsøgning. Det betyder, at du modtager orienteringsbreve om ledige boliger, når VIBO har en ledig bolig, der matcher dine boligønsker (husk derfor at holde dine boligønsker opdaterede).
Er du ikke aktiv boligsøgende, er dit ventelistenummer sat i bero, og du modtager derfor ikke orienteringsbreve om ledige boliger.
Vær opmærksom på, at du skal betale det årlige ajourføringsgebyr, uanset om du er aktiv eller ikke aktiv boligsøgende, for at beholde din plads på ventelisten.
Jeg har fået et orienteringsbrev – hvad betyder det?
Når du modtager et orienteringsbrev om en ledig bolig fra VIBO, er du ikke den eneste, der har fået besked om, at boligen er ledig. VIBO sender orienteringsbrevet til flere på samme tid, fordi det ikke er sikkert, at den første på ventelisten ønsker boligen.
Derfor er det vigtigt, du besvarer orienteringsbrevet, så vi ved, om du ønsker boligen. Du svarer JA eller NEJ på Mit VIBO.
Er du i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte os. Kontaktoplysningerne finder du nederst på siden.
Jeg har akut brug for en bolig
VIBO har ingen akutliste.
Har du akut brug for en bolig, skal du kontakte den kommune, du har adresse i.
Somme tider har VIBO dog en bolig med kort ventetid til midlertidig udlejning.
Du finder oversigten over vores ledige boliger her. Vær opmærksom på de tidsbegrænsede lejekontrakter.
Hvad koster det at skrive sig på venteliste hos VIBO?
Familieboliger
Når du skriver dig på VIBOs venteliste, skal du betale et oprettelsesgebyr på 100 kr.
Derudover opkræver VIBO et årligt ventelistegebyr, der dækker udgiften til administration af ventelisten.
Det er vigtigt at betale det årlige gebyr, da du ellers mister ancienniteten på VIBOs venteliste.
Priser:
Venteliste første år 100 kr.
Efterfølgende år (aktiv søgende) 250 kr. og (passiv søgende) 150 kr.
Bemærk at ventelistegebyr kun skal betales én gang, uanset hvor mange boliggrupper du vælger at skrive dig op til.
Gebyr for oprettelse på venteliste betales via denne hjemmeside med følgende betalingskort: Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, American Express, JCB, MasterCard og Maestro.
Ungdomsboliger
Det er gratis at skrive sig på venteliste til ungdomsboliger. Vær blot opmærksom på, at du ikke optjener anciennitet til familieboliger, når du er skrevet op til ungdomsboliger.
Ældreboliger
Ældreboliger anvises af kommunen, og det er derfor ikke muligt at skrive sig på venteliste til disse boliger.
Fortrydelse
Jf. købeloven har du 14 dages fortrydelsesret. Hvis du vil benytte dig af fortrydelsesretten, skal du kontakte os:
Boligforeningen VIBO
Skt Peders Stræde 49A
1453 København K
CVR: 36511710
| Telefon: 33 42 00 00 |
| Mail: vibo@vibo.dk |
Mandag - torsdag: 10:00 - 14:00
Fredag : 10:00 - 13:00
Lørdag - søndag: Lukket