Fælleshaven I&II - Hillerød

Velkommen til Fælleshaven I&II

VIBO opfører afdelingerne Fælleshaven I & II i Ullerød i Hillerød – et nyt alment boligområde med fokus på fællesskab, kvalitet og bæredygtighed. Projektet omfatter 73 almene boliger, der opføres som et tvillingebofællesskab, hvor familieboliger og seniorboliger ligger side om side for at styrke nærhed og mødet mellem generationer.

Boligerne opføres primært i træ og fordeler sig på 6.320 boligkvadratmeter. De samles omkring grønne fællesarealer og suppleres af et fælleshus på 200 m², som danner ramme om aktiviteter og fællesskab for beboerne i området.

VIBO bygger i totalentreprise med Adserballe & Knudsen i tæt samarbejde med Skala Arkitekter, Brav Rådgivende Ingeniører, Henning Larsen Arkitekter og KUBEN Management. Projektet har høje klimaambitioner og sigter mod et lavt klimaaftryk på 5 kg CO₂ pr. etagemeter, samtidig med at det realiseres inden for det almene rammebeløb.

Fælleshaven I & II forventes at stå indflytningsklar i august–september 2027 og bliver et vigtigt bidrag til udviklingen af Ullerød og Hillerød som en attraktiv og bæredygtig bosætningskommune.

Fakta

  • 73 almene boliger

  • Familie- og seniorboliger i tvillingebofællesskab

  • 6.320 boligkvadratmeter

  • Fælleshus på 200 m²

  • Klimaaftryk: 5 kg CO₂ pr. etagemeter

  • Indflytning: august–september 2027

  • Beliggenhed: Ullerød, Hillerød

Ventelisten er ikke åben endnu

Ventelisten til Fælleshaven I&II er endnu ikke åben. Du kan dog allerede nu købe et ansøgernummer hos VIBO, så du er klar, når der åbnes for opskrivning.