Afd. 135
Charlotteager II
2640 Hedehusene
Bestyrelsesreferater
Referat Bestyrelsesmøde mandag den 5 februar 2024
Til stede: Flemming, Elaine, Rita, Nisveta, Hanne-Henriette, Maria.
Til start bliver de 2 nye bestyrelsesmedlemmer budt varmt velkommen. Det
bliver et spændende år, for alle beboere i afdelingen.
Michael fra Driften er ankommet med nyt ang. lade standere til beboernes El-
/hybrid biler. Der er endeligt kommet tilbud på Pris og mulige leverandører.
Bestyrelsen har gennem de sidste 2 år, drøftet muligheder og løsninger, og
ladetider, steder mm. Dette mangler dog den sidste godkendelse fra Beboerne.
Dette ekstraordinære møde vil foregå mandag den 8. april 2024. Kl. 18,30
Nyt Fra Formanden.
Den 27 april 2024 Er der jubilæum i Vibo. Dette afholdes med kaffe og
kagemand.
Nyt om aktivitetshuset.
Der er møde med cirkusvognen Onsdag Den 10 februar ang. fordeling af penge
fra Nordea Fonden mellem afd. 121,135 og FDB. Rita, Elaine og Maria deltager
EVT:
Der blev nævnt hvilke arrangementer der menes at bestyrelsen tager sig af, og
alle de kommende begivenheder og udfordringer afdelingen står overfor.
Ombygning af badeværelser og ikke mindst genhusningen fylder en del. Vi
glæder os til det første af flere infomøder, når vi nærmer os april, maj måned.
Næste Bestyrelsesmøde er den 8 april, Efter det ekstraordinære beboermøde.
Referat Bestyrelsesmøde mandag den 8. april 2024
Til stede: Flemming, Elaine, Rita, Nisveta, Hanne-Henriette, Maria
Torsdag den 25. april er vi inviteret til at se prøvefeltet i opgang 172, i forbindelse med
omstrukturering af lejligheder. Spændene og se hvad det bliver til.
Lørdag den 27. april bliver der afhold kagebord, for alle beboere i 135, i forbindelse med at Vibo har 50 års jubilæum. Dette vil foregå i Aktivitetshuset fra kl. 10-12. Der vil yderligere blive afholdt middag for bestyrelserne på arbejdermuseret den 3. maj 2024.
Datoen for ekstraordinært beboermøde ang. lade standere til el-biler. Dette skulle have været
afholdt 8 april, men da der blev lidt knas med kommunikationen fra udbyders side, blev denne dag flyttet. I stedet bliver det afholdt onsdag den 8. maj 2024 i Beboerhuset. Flemming sørger for indkaldelser. Den vil kunne læses i ens egen beboerapp.
Vi har modtaget en klage fra afdeling 121, ang. vores indstilling til nedskydning af duer, og andre større fugle. Men grunden til at vi holder fast i vores beslutning, er at fuglene er med til at sprede sygdomme med deres afføring- skade vores facader, - og generelt holder fuglene, mange mindre arter væk fra området. Vi tager klagen til os men står fast i vores beslutning.
Vi har fået nogle penge doneret til beboerne. Med dem tænker vi at holde en sommerfest lørdag
den 17. august kl. 17,00. Det vil foregå ved tilmelding så vi ved hvor meget kød der skal på grillen.
Overvågnings kameraene er pr dags dato slukkede. Det er hovedkontoret der har taget stilling til dette, pga. lav kriminalitet i området. Flemming har møde med dem i nærmeste fremtid, for at få uddybet dette nærmere. Det har også noget at gøre med persondataloven som skal overholdes. Mere ved vi ikke nu, men vi håber at få det op og køre igen selvom det er ude af vores hænder.
Ang. vores beboerhus, har den nye formand i afd. 141 forespurgt om de kan låne vores lokale til
diverse beboermøder og arrangementer. Da der tidligere har været uoverensstemmelser, om
tilgangen til hvordan lokalet behandles og efterlades- vil vi gerne gøre det klart overfor afd. 141, at hver ting har sin plads- og rengøringen skal være i orden efter brug. De kan låne lokalet gratis til deres beboermøder, men til andre arrangementer skal de betales samme pris, som på lige fod som alle andre beboere i afd. 135. Beboerhuset skulle meget gerne snart få monteret nye lamper, - dette er godkendt, og stærkt tiltrængt.
Ang. loppe-shoppen, så er bestyrelsen enig om at det kun er bestyrelsen der burde have adgang. Der er desværre alt for mange nøgler og brik-adgange i omløb. Disse skal spærres omgående. En fremtidig kommunikation med personerne som bruger kælderrummet, kan måske få en dialog igang, så alle bliver glade.
Så er der kommet klager over hvorfor beboerne ikke er blevet orienteret om at der er skiftet
parkeringsselskab? Samt hvorfor gartnerne lægger flis i en bunke så græsset bliver ødelagt. Dette er bestyrelsen uforstående overfor da bolden ligger på Ejendomskontoret. Det er dem der har pligt til at informere om dette.
Der afholdes stormøde i aktivitetshuset onsdag den 29. maj kl. 19.
Vild med vilje- En arbejdsgruppe bestående af Elaine, Rita og Maria vil samarbejde med Morten fra Miljø afd. Om at skabe de bedste rammer for vores biodiversitet.
Næste bestyrelsesmøde er den 8 maj 2024
Referat Bestyrelsesmøde mandag den 6. maj 2024
Tilstede: Flemming, Elaine, Rita, Hanne-Henriette, Maria
Lidt nyt fra formanden lyder på at ejendomsmesteren gerne vil have et møde ang.
parkering. Der arbejdes på at gæsteparkering skal foregå over app.
Og så understreges det at byggeudvalget består af bestyrelsen, og ikke gårdmændene
og andre nysgerrige næser. Når BU (byggeudvalget) får noget at vide om nybyg af
lejligheder og genhusning, vil der blive indkaldt til passende infomøde for beboerne,
hvor der kan stilles spørgsmål om byggeriet. BU aka bestyrelsen, samt evt. suppleanter,
har tavshedspligt. Så hvad der bliver drøftet der, kommer kun ud til beboerne hvis det er
relevant. Vi bliver enige om at underskrive en tavshedserklæring.
Der er kommet en ny beboer- dejligt.
Da afdelingen skulle have lavet nye fartbump, blev bestyrelsens valg fravalgt fra
ejendomsmesteren og de forkerte bump blev monteret. Nu ønsker vi de oprindelige
valgte bump monteret i forlængelse af de eksisterende bump. Det er en form af en
plastik pind der ligges på tværs, og skrues i jorden. Disse fartbump ønskes også mellem
bygningerne, så skraldemænd, og andre brugere sætter farten ned.
Vi taler lidt om at BU er meget dårligt informeret og diverse ting ang. byggeriet, - vi har
været til 1 infomøde med bygherrerådgivere, men der var stort set kun info om
genhusningsprocessen. Vi var lovet en fremvisning af opgang 172, men den var ikke til
fremvisning, da projektet er blevet forsinket pga. Brandsikkerhed. Mere info kommer
forhåbentlig på næste info beboermøde den 28 maj 2024.
På onsdag har vi ekstraordinær beboermøde hvor der skal stemmes om lade standere.
Bestyrelsen har nogle forskellige forslag, som vil blive præsenteret på mødet.
Handicappladserne er blevet meget eftertragtet, og vi foreslår at der kommer kontrol
med dette, i form for registrering, og henholdsvis gæsteparkering.
Vi taler om Vild med vilje. Elaine, Rita og Maria har møde med Morten (fra Vild med vilje)
tirsdag den 14. maj 2024. Der vil blive drøftet hvorvidt der skal slås græs det ene sted og
voksevildt et andet. Spændene hvad biodiversitet byder os. Vi mangler et minkbur, som
Rita rykker for.
Vi holder bestyrelses møde den første mandag i hver måned, da der er beboeråbent fra
18.30 til 19.00. Medmindre mandagen falder på en helligdag, så er åbningen flyttet til
den førstkommende mandag.
Næste bestyrelsesmøde er den 3 juni 2024
Referat Bestyrelsesmøde mandag den 3 juni 2024
Tilstede: Flemming, Elaine, Nisveta, Rita, Hanne-Henriette og Maria.
Med lidt nyt fra formanden kan der fortælles at der har været møde med driften, med
Kåre fra vibo, George Fra driften, Rita og Flemming. Der er snakket om det nye
nøgle/briksystem som snarest skal monteres. Der har været snak om Parkering, som
snarest bliver lavet om, så alt gæsteparkering kun foregår på app, og handicapregler
strammes op. Gårdmændene skal tie om renoverings projekt overfor beboerne, da der
hurtig kan komme fejlagtige rygter i omløb. Små bump ønskes af bestyrelsen, ude på
vejen men også mellem bebyggelserne, så fartglade personer finder et andet sted at
køre stærkt. Tilbud hentes.
Flemming har snarest et møde med Michael fra Nortec ang. lade standere om den
endelige placering af dette.
Af erfaring fra beboermødet vedr. renovering vil der fremadrettet holdes separate møder
for beboere der skal have tilgængelighedsbolig, og for de øvrige beboere der kun skal
have lavet nyt badeværelse. Det bliver nemmere så tingene ikke bliver blandet
sammen.
Der hersker en del kaos og svineri foran fodboldbanen, og driften skal spørges om de vil
sætte et par “Ryd op efter dig selv”
“Vild med vilje” projektet skal strammes lidt op. Der er desværre en del problemer med
kommunikationen. Men der bliver arbejdet sammen med driften om at få et pænt
område med vilde områder.
Sommerfesten har fået et udvalg. Elaine, Rita, Nisveta og Maria. Sammen skal vi skabe
en forhåbentlig tilbagevendende begivenhed for alle beboere i afd. 135. Der skal laves
invitationer som skal ud snarest. Lør. D17 aug. - Sidste tilmelding Man d. 12 Aug.
Der har været stormøde i aktivitetshuset- Intet nyt derfra.
Desuden har vi planer om at arrangere forskellige aktiviteter for alle aldre i fremtiden, og
er enige om at facebook skal bruges en del.
Næste bestyrelsesmøde er Mandag den 5 august 2024
da bestyrelsen holder sommerferie i Juli måned.
GOD SOMMER TIL ALLE I AFD 135.
Referat Bestyrelsesmøde mandag den 5 august 2024
Tilstede: Flemming, Elaine, Rita, Nisvetta, Hanne, Bettina, Maria.
Til Beboertid havde vi besøg af 3 beboere,- dejligt.
I lidt nyt fra formanden nævnes den kommende bygningsgennemgang med driften, som
afholdes den 22 aug. 2024. Der deltager Flemming, Rita, og Maria.
Prøvefeltet i 172 er stadig ikke tilfredstillende, og derfor prøves der at tages kontakt til
Borum, men det har været lidt svært i sommerferieperioden. Det arbejdes der videre på,
så vi forhåbentlig snart har nyt til beboerne.
Der er kommet en ny beboer.
Vibo har været udsat for et hackerangreb, men heldigvis fik de ikke fat i
personoplysninger.
Lade stander. Selvom de blev lovet guld og grønne skove til gratis ladere, så kunne det
ønske om 8 standere ikke lade sig gøre, uden merbetaling på op mod 155.000. Det
eneste der kan etableres til 0 kroner er 2 lade standere,- til 4 biler i alt, på en placering. Dette har bestyrelsen valgt.
Der snakkes om at bommene skal holdes lukket, og evt monteres små bump på
gaderne mellem bygningerne, dette tages med på bygningsgennemgang.
Der er flere emner der skal tages op på bygnibgsgennemgang, bl.a
parkeringsapp,gartnernes arbejde, vild med vilje.
Lørdag den 17 aug 2024 holder vi sommerfest i afdelingen og sidste tilmelding er
mandag den 12.08.24. Festudvalget glæder sig til at skabe en god stemning.
Næste bestyrelsesmøde er Mandag den 02.09.2024
Referat Bestyrelsesmøde mandag den 2 september 2024
Tilstede Flemming, Elaine, Rita, Nisveta, Hanne og Maria.
Der har været beboertid med gæster, dejligt at beboerne gøre brug af dette.
Nyt fra formanden: Der har været stille i månederne hen over sommeren. Vi havde
ønsket lidt mere info fra Bygherre og rådgivere ang renovationsprojeket, men det
arbejdes der nu på (igen).
Byggeudvalget skal i nærmeste fremtid, have møde med
Borum og rådgivere, og have svar på forskellige problemstillinger. Som nævnt før har
hovedkontoret været hacket, men er fuld ud oppe og køre igen.
22 August var der bygningsgennemgang på ejendomskontoret. Rita og Maria deltog. Der
blev bla, drøftet diverse ting som gartnerarbejde, bestyrelsens ønsker i forhold til
vedligehold og afdelingens genneralle tilstand.
Husk at vi holder beboeråbent 18,30 til 19,00 Den første mandag i hver måned. Der er
man altid velkommen, med ris eller ros. Hvis det handler om en konkret klage over en
anden beboer i afdelingen, henviser vi til at man kontakter Vibos hovedkontor direkte.
Telefonnr 33 42 00 00 Tlf.tid: Man-tor 10-14, og fredag 10-13.
eller Mail : Vibo@vibo.dk
Tjek evt vibo.dk for mere info.
Næste bestyrelsesmøde er den 7 Okt 2024
Referat Bestyrelsesmøde mandag den 14 Oktober 2024
Tilstede: Flemming, Elaine, Rita, Hanne og Maria.
Med nyt fra formandsposten er der en del datoer der skal tages hensyn til. Der er bl.a
repræsentantskabsmøde den 28 nov. 2024 inde i Vibo. Plus at der er sat dato af til
Fremvisning/åbent hus om prøveboliger. Dette vil blive i slutningen af november, mere
info om dette i et kommende nyhedsbrev der bliver sendt ud til alle beboere.
Det er fortsat ulovligt at udleje VIBOs boliger via Airbnb og andre udlejningstjenester.
NU KAN MAN ANONYMT gøre VIBO opmærksom på, at en VIBO-bolig annonceres til
udlejning via Airbnb eller andre udlejningstjenester, kan man blot sende en mail til VIBOs
udlejningsafdeling: udlejningsafdelingen@vibo.dk
Mailen skal indeholde:
- navn og adresse på beboeren, som annoncerer sin bolig til udlejning via Airbnb eller andre
udlejningstjenester
- link(s) til annoncen på Airbnb eller anden dokumentation for udlejning via
udlejningstjenester.
Som anonym skal man ikke oplyse sit eget navn og adresse i mailen, ligesom din
mailadresse ikke fremgår i forbindelse med sagen.
Bestyrelsen har været på konference med Vibo. Der var stor fokus på bæredygtighed, og at
alle er ansvarlige for en bedre fremtid i klimaet. Det er ingen hemmelighed at rive ned og
bygge op, bringer store udgifter med sig, men på nogle områder er det muligt at nedbringe
disse omkostninger ved evt genbrug.
2024 er en digital tidsalder, og Vibo har lavet en beboer app. Bestyrelsen vil gerne være
behjælpelig med dette, og har afsat specifikke datoer af i uge 43 og 44.
Så er det snart jul, og det skal fejres. Bestyrelsen vil gerne arrangere en julefrokost i
afdelingen. Dato og mere om dette i et senere opslag.
Ligeledes vil bestyrelsen gerne inviterer til nytårskur, hvor vi i afdelingen kan ønske
hinanden godt nytår med et glas champange og et stykke kransekage.
Tilbage i august afholdte vi loppemarked med afdeling 121, og 141. Det gode samarbejde vil
vi gerne bygge videre på fremadrettet.
Husk at vi holder beboeråbent 18,30 til 19,00 Den første mandag i hver måned. På
kontoret i vaskeriet er man altid velkommen, med ris eller ros. Hvis det handler om en
konkret klage over en anden beboer i afdelingen,henviser vi til at man kontakter Vibos
hovedkontor direkte.
Telefonnr 33 42 00 00 Tlf.tid: Man-tor 10-14, og fredag 10-13.
eller Mail : Vibo@vibo.dk . Tjek evt vibo.dk for mere info.
Næste bestyrelsesmøde er Mandag den 4 November 2024