Indflytning

afstandTillykke med din bolig!

Når du skal flytte ind i en bolig i VIBO, er det en god idé at sætte sig ind i, hvad du skal huske, og hvilke muligheder du har for at præge din bolig og boligafdeling.

 

 Inden du flytter ind

Indflytningssyn og nøgleudlevering

I forbindelse med din indflytning, foretager ejendomskontoret et indflytningssyn af din bolig. Det foregår ved, at du sammen med en medarbejder fra ejendomskontoret gennemgår boligen og bagefter skriver under på, at indflytningssynet er holdt. 

I forbindelse med indflytningssynet får du også udleveret din nøgle, ligesom du får praktiske oplysninger om din boligafdeling.

Alt efter om din afdeling har vedligeholdelsesordning A eller B orienterer medarbejderen dig om, hvorvidt boligen skal istandsættes eller ej inden indflytning.

 

Flyttebil

Fejl- og mangelliste

Ved indflytning modtager du en fejl- og mangelliste. Det er vigtigt, du udfylder den og afleverer den til VIBO senest 14 dage efter indflytningssynet. På listen skriver du eventuelle skader, fejl og mangler, så du ikke hæfter for skader, du ikke selv har lavet.

Derefter aftaler du et tidspunkt med ejendomskontoret, hvor I gennemgår fejl- og mangellisten.

 

Betalingsservice

Vi anbefaler, at du tilmelder betalingen af husleje til Betalingsservice, så din husleje automatisk bliver trukket fra din bankkonto. Tilmeldingen til Betalingsservice kan ske i din bank eller via netbank.

Har du spørgsmål vedrørende din husleje, kontakt VIBOs økonomiafdeling via mail på husleje@vibo.dk.
Husk at oplyse dit lejemålsnummer, navn og adresse. Du finder dit lejemålsnummer på din lejekontrakt eller under dine personlige oplysninger på Mit VIBO

VIBO2

Vigtig info, når du flytter ind hos VIBO

Husk indboforsikringen

VIBO anbefaler, at du tegner en indboforsikring, der dækker dine ejendele ved f.eks. tyveri, brand eller vandskade. VIBO dækker ikke skader på dit indbo/dine egne ting.


Sæt brandalarmer op

VIBO anbefaler, at du sætter brandalarmer op i din bolig for din egen og dine naboers sikkerhed.


Boligstøtte

Boligstøtte er et skattefrit tilskud til din husleje, som du kan søge om via det offentlige.

Du finder mere information om og søger boligstøtte på borger.dk.


Mit VIBO / VIBOs beboer-app

På VIBOs selvbetjening Mit VIBO kan du logge ind med MitID og finde oplysninger og dokumenter vedrørende din bolig og den afdeling, du bor i.

Du kan også hente VIBOs beboer-app 'VIBO – Min bolig', hvor du på mobilen kan tilgå oplysningerne og dokumenterne. Læs mere om VIBOs beboer-app her.


Råderet og vedligeholdelse

Når du bor i en af VIBOs boliger, har du mulighed for at sætte dit eget præg, ligesom du (alt efter hvilken vedligeholdelsesordning, din afdeling har) kan male eller sætte boligen i stand ved hjælp af vedligeholdelseskontoen. Læs mere om råderet og vedligeholdelse under Din bolig.


Intern venteliste

Når du har boet i din bolig og samtidig stået på venteliste i 2 år, har du fortrinsret til ledige boliger i VIBO.

Det er vigtigt, at du står på ventelisten (det er ikke nok, at du bor i en VIBO-bolig).

Kontakt VIBO udlejningsafdeling vedrørende intern venteliste.


 

Stil op til afdelingsbestyrelsen

stil op til bestyrelsen

Overvejer du at stille op til afdelingsbestyrelsen? Så er den vigtigste forudsætning, at du har lyst til at bidrage positivt til din afdeling.

Det er spændende at sidde i en afdelingsbestyrelse og sammen arbejde for at varetage beboernes interesser og at skabe gode rammer for jeres fælles afdeling.

Hvis du ønsker at blive en del af afdelingsbestyrelsen, skal du derfor stille op til valg på et afdelingsmøde. Du kan enten melde din opstilling til bestyrelsen i afdelingen eller stille op på selve afdelingsmødet.

Hvad vil det sige at bo alment?

Læs her, hvad BL skriver om at bo alment

 

spørgsmål

Hvad er en almen bolig? (forklaret på 1 minut)