Afd. 109

Smedetoften/Kleintoften

Tårnvej 101 - 121
2610 Rødovre

Beboerlokalet

Beboerlokalet – information og booking

Denne side er under opbygning og opdateres løbende.
Ønsker du at høre om ledighed eller booke beboerlokalet, så skriv til:
📧 bestyrelsen109@gmail.com


  • Lejepriser
  • Forlænget weekend (fredag, lørdag og søndag): 400 kr.

  • Enkelt hverdag (mandag, tirsdag, onsdag, torsdag eller fredag): 200 kr.

  • Depositum: 600 kr.

Betaling
Ved reservation betales hele lejebeløbet samt depositum kontant (i lige mønter eller sedler). Depositum tilbagebetales kontant efter lejeperiodens ophør, såfremt lokalet er rengjort jf. rengøringsguiden, og inventar er intakt.


Nøgleudlevering og aflevering

Udlevering:

  • Ved weekendleje afhentes nøglen om fredagen.

  • Ved endagsleje afhentes nøglen aftenen før, hvis lokalet er ledigt – ellers samme dag.

Aflevering:

  • Nøglen afleveres hurtigst muligt efter brug – senest førstkommende hverdag.

  • Aflevering sker personligt eller i postkassen hos Fredrik Sørensen eller Magnus Rasmussen på Tårnvej 115 st. th., eller efter aftale med en anden fra bestyrelsen.

  • Sammen med nøglen afleveres en liste over evt. skader eller knust service.


Rengøringsguide

Efter brug skal lokalet være ryddet og rengjort. Mangelfuld rengøring eller beskadiget inventar kan føre til fradrag i depositum.

Følgende skal være gjort rent og i orden:

  • Service og køkkengrej skal vaskes op og ryddes væk.

  • Alle gulve skal støvsuges og vaskes (skift vand undervejs).

  • Borde og stole rengøres og stilles på plads.

  • Køkken (inkl. borde, vask, køleskab, kogeplader, ovn, kaffemaskine og opvaskemaskine) rengøres. Husk at rense filter i opvaskemaskinen.

  • Toiletter og håndvaske rengøres og tørres af, så de fremstår blanke.

  • Duge vaskes, hvis de er brugt.

  • Alt affald fjernes og sorteres korrekt.

  • Vinduer lukkes.

  • Varme slukkes.

  • Beboerlokalet og depotrum aflåses.

Rengøringsmidler og udstyr
Der findes koste, spand, fejebakke, støvsuger, opvasketabs og rengøringsmidler i depotrummet. Giv gerne besked, hvis noget er opbrugt.


Depositum og tilbagebetaling

Depositum tilbagebetales kontant af Fredrik Sørensen eller Magnus Rasmussen, så snart lokalet er godkendt. Ved skader, manglende rengøring eller knust inventar modregnes dette i depositummet. Tilbagebetaling kan først ske efter kontrol af lokalet.


Lejers ansvar

Lejer er ansvarlig for:

  • At lokalet bruges ansvarligt og ifølge afdelingens husorden.

  • At være til stede under hele arrangementet.

  • At oprydning og rengøring sker efter rengøringsguiden.

  • At naboer ikke generes – det er gamle bygninger med ringe lydisolering.

  • At gæster opfører sig ordentligt.

  • At musik dæmpes efter kl. 23:00 og kun spilles fra det installerede anlæg.

  • At der ikke foregår larmende ophold udenfor lokalet.

  • At børn på legepladsen passes på – sandet må ikke forurenes eller fjernes.

Lokalet, inventar og service må ikke beskadiges. Hvis skader opstår, sker reparation for lejers regning.


Afbestilling

  • Ved aflysning mere end en måned før, tilbagebetales både leje og depositum.

  • Ved aflysning mindre end en måned før, tilbagebetales kun depositum.


Fællesskabsaktiviteter

Beboere i VIBO afdeling 109 (Smedetoften og Kleintoften) kan låne beboerlokalet gratis til fællesskabsaktiviteter, så længe reglerne overholdes og rengøring udføres.

Ved fællesaktiviteter gælder:

  • Arrangementet skal være åbent og gratis for andre beboere.

  • Aktiviteter må gerne være faste og tilbagevendende – det aftales med bestyrelsen.

  • Der betales ikke leje eller depositum.


Øvrig information

  • Lokalet er af ældre dato og drives af frivillige. Hjælp og fleksibilitet er derfor en fordel.

  • Der er service til ca. 36 personer.

  • Lejer skal selv medbringe viskestykker, håndklæder, duge mm.

  • Møbler må ikke fjernes fra lokalet.

  • Fejl og mangler ved ankomst skal meldes til de udlejningsansvarlige..


Dokumentation og underskrifter
Ved leje af beboerlokalet underskrives en formular, hvor lejer bekræfter at have læst og forstået reglerne.