Afdelingsmødet

afdelingsmødeafstandafstandHvert år er der afdelingsmøde i din boligafdeling. Det er her, du kan få indflydelse på, hvad der skal ske i din afdeling.

På afdelingsmødet træffes større beslutninger om f.eks. afdelingens budget og husleje, og du kan stille forslag. Det er også her, afdelingsbestyrelsen vælges.

Hvorfor skal jeg deltage på afdelingsmødet?

Det skal du, fordi det er på afdelingsmødet, større beslutninger om f.eks. huslejeændringer, budget og regnskab samt husdyrhold og andre forslag, bliver truffet. Din stemme er vigtig.

Indkaldelse

Senest 4 uger før mødet modtager du som beboer en skriftlig indkaldelse til afdelingsmødet. Indkaldelsen modtager du både i din postkasse, på Mit VIBO samt i VIBOs beboer-app.

Det er afdelingsbestyrelsen, der i samarbejde med VIBO indkalder beboerne i afdelingen.

Materiale og forslag

Du finder materialet til afdelingsmødet i Mit VIBO eller i VIBOs beboer-app. Det drejer sig om forslag, budget og regnskab samt eventuelle andre bilag.
Vær derfor opmærksom på, at materialet ikke omdeles til din postkasse. Tag kontakt til VIBO, hvis du har brug for hjælp.

Tøv ikke med at dele forslag og ideer

Kunne du tænke dig altaner, en ny legeplads til afdelingens børn, eller måske en urtehave i afdelingen? Så stil det som forslag på mødet, hvor I sammen kan tage stilling til ideen.

Stil op til afdelingsbestyrelsen

Kunne du tænke dig mere indflydelse i afdelingen ved at repræsentere de andre beboeres interesser i afdelingsbestyrelsen? Så stil op på afdelingsmødet – enten i forvejen eller ved at melde dit kandidatur til afdelingsbestyrelsen på forhånd.

Læs mere om, hvad det vil sige at sidde i afdelingsbestyrelsen.

Stil et forslag på afdelingsmødet

Ønsker du at stille et forslag på afdelingsmødet , så brug skabelonen her.