For afdelingsbestyrelser

Beboerdemokratiet er grundstenen i det at bo alment. 

Her på siden finder du information om bestyrelsesarbejdet i VIBO og, hvad det betyder for dig og din afdeling.

Rammer for afdelingsbestyrelsens arbejderammer for ABs arbejde

Her kan du læse om, hvilke roller og opgaver, der er forbundet med afdelingsbestyrelsens arbejde. 

Kurser, temamøder og andre aktiviteter for afdelingsbestyrelser

kursus

Hvert år inviteres afdelingsbestyrelser til flere temamøder med forskellige emner, ligesom VIBO tilbyder kurser for vores afdelingsbestyrelser. 

I efteråret holder VIBO den årlige konference for afdelingsbestyrelser med overnatning, spændende oplæg og masser af fællesskab.

Derudover tilbyder BL kurser, som afdelingsbestyrelser kan tilmelde sig via VIBOs sekretariat. Vær opmærksom på, at afdelingen står for udgiften til kurser med betaling.

Bestyrelsesweb

lås

I VIBOs selvbetjening 'Mit VIBO' har du som medlem af afdelingsbestyrelsen adgang til VIBOs online bestyrelsesværktøj.

Bestyrelsesweb forside

Du får adgang til Mit VIBO med dit personlige MitID.

(Vær opmærksom på, at du ser din ansøger-, eller beboer-profil lige når du logger ind. Vælg 'BestyrelseAlmen' øverst i højre hjørne).

I Bestyrelsesweb kan du og din afdelingsbestyrelse følge med i afdelingens økonomi, finde direkte kontaktoplysninger til jeres kontaktpersoner i VIBO, ligesom aftaler vedrørende drift og vedligeholdelse af bygninger med mere findes på portalen.

Natur og biodiversitet i afdelingenbiodiversitet

Under overskriften 'Naturvenlige udearealer' har VIBO udviklet et koncept, hvor man med få greb kan få mere natur i afdelingen. Konceptet aftales mellem afdelingsbestyrelsen og driften af afdelingen. 

Hvis I kunne tænke jer at høre mere, tag kontakt til Morten Rosenvold Villadsen, der er VIBOs projektleder for biodiversitet og naboskab.

187 indvielse af biodiversitetsprojektAfd. 187, Indvielse af biodiversitetsprojekt

 

Stil op til afdelingsbestyrelsen

stil op til bestyrelsen

Overvejer du at stille op til afdelingsbestyrelsen? Så er den vigtigste forudsætning, at du har lyst til at bidrage positivt til din afdeling.

Det er spændende at sidde i en afdelingsbestyrelse og sammen arbejde for at varetage beboernes interesser og at skabe gode rammer for jeres fælles afdeling.

Hvis du ønsker at blive en del af afdelingsbestyrelsen, skal du derfor stille op til valg på et afdelingsmøde. Du kan enten melde din opstilling til bestyrelsen i afdelingen eller stille op på selve afdelingsmødet.

Bestyrelseskonference 2022Bestyrelseskonference på Pharmakon

Ny i afdelingsbestyrelsen

ny i AB

Tillykke med valget! 

Her på siden kan du skabe dig et overblik over, hvad det vil sige at sidde i en afdelingsbestyrelse i VIBO.

Når du sidder i afdelingsbestyrelsen, er du automatisk tilmeldt VIBOs 'Bestyrelsesinfo', som udsendes med jævne mellemrum.

Hvad laver afdelingsbestyrelsen?

afdelingsbestyrelse

Afdelingsbestyrelsen repræsenterer alle beboerne i afdelingen og har ansvaret for, at projekter og beslutninger bliver gennemført i afdelingen i overensstemmelse med afdelingens husorden og gældende lovgivning og regler.

Derudover består afdelingsbestyrelsens arbejde i at:

  • Holde afdelingsbestyrelsesmøder (ca. en gang om måneden)
  • Indkalde til det årlige afdelingsmøde i samarbejde med VIBOs driftsafdelng
  • Lave udkast til budget og regnskab i samarbejde med VIBOs økonomiafdeling
  • Føre tilsyn med driften i afdelingen gennem møder med VIBOs driftsmedarbejdere
  • Deltage i VIBOs årlige repræsentantskabsmøde

På afdelingsmødet vælger beboerne medlemmerne til afdelingsbestyrelsen. Det er også her, vigtige beslutninger om afdelingen bliver truffet - som f.eks. at lave ændringer i afdelingens husorden, eller at der skal bygges altaner eller ny legeplads.

Vibopris

VIBOs initiativpris

Hvert år uddeler VIBO en initiativpris på samlet set 50.000 kr. til den eller de afdelingsbestyrelser, der i løbet af året har gennemført et eller flere projekter ud over det sædvanlige, og som har bidraget positivt til afdelingens beboere.

KURSUS

Vejledning i redigering af afdelingens egene hjemmeside

Afdelingsbestyrelsen har selv mulighed for at tilføje information på afdelingens egen hjemmeside.

VIBO har lavet en vejledning, du kan hente her.

Har du endnu ikke været på kursus, eller mangler du login, så skriv til os på hjemmeside@vibo.dk

bestyrelseafstand

Om at sidde i en afdelingsbestyrelse

BL – Danmarks almene boliger har også en side med information om det at sidde i en afdelingsbestyrelse. De skriver om, hvad en afdelingsbestyrelse kan, må og har af opgaver. Og så skriver de en del om at udvikle beboerdemokratiet.

Hvordan fungerer beboerdemokratiet?

Hvad er Landsbyggefonden for en størrelse?