Ved urafstemningen i november 2021 stemte beboerne nej til at gennemføre den foreslåede fysiske helhedsplan.
VIBO har efterfølgende været i løbende dialog med både afd. 109, Landsbyggefonden og Rødovre Kommune for at få afdækket, hvilke muligheder afd. 109 har for at fremsende en justeret ansøgning.
Landsbyggefonden har meddelt, at der er mulighed for at tilrette skema A, så det passer i afd. 109, hvis det er afdelingens ønske. Rødovre Kommune har samtidig oplyst, at der skal findes en passende løsning for afdelingen. Ud fra tilbagemeldingerne arbejdes der på en tilrettet ansøgning om en fysisk helhedsplan for afdelingen.